Visit Dragør

Kapselstræde og skurbyen

Dragør Havn skurbyen
Arkitektur og byrum
Foto: VisitDragør

Navnet Kapselstræde er vist ikke helt officielt, men et skilt i strædet bag Dragør Værft proklamerer navnet.

Det skulle være opstået, fordi fiskerne lod kapslerne ligge, når de skulle have en forfriskning efter fisketuren - så den lille vej efterhånden var brolagt med kapsler.

Både lodstårnet, bådebyggeriet og den lille, hyggelige skurby med 'hovedgaden' Kapselstræde er fra tiden omkring Første Verdenskrig. Før da gik kysten næsten helt op til lodsbygningen og gaden, der hedder Strandlinien, gik umiddelbart i strandkanten.

I den periode skiftede Dragør Havn karakter. De store sejlskibes tid var forbi, og i stedet fyldtes havnen af fiskerbåde.

I dag er fiskeflåden dog af mindre betydning, men der bliver stadig fisket i Dragør. Fiskerne har deres grej i skurene.

Find vej

Kapselstræde

2791 Dragør

Loading map...

Sidst opdateret af::VisitDragørvisitorcenter@museumamager.dk

Måske også interessant for dig: